Smartlog v3 » A » Attack (eller… ’a tag’)
Opret egen blog | Næste blog »

A

Har man sagt A...

Attack (eller… ’a tag’)

9. Jul 2007 08:58, Snebold

Hmhm – så er man sør’me blevet tagged. Af Alice i Eventyrland. Og det er en sjov tagning, for det eneste den dikterer er, at jeg skal fortælle 8 ting om mig selv. Og der er jo ikke noget som at få lov til at tale (skrive) om sig selv…

1. I dag er tredje dag i træk, jeg har tømmermænd. Det er hårdere at blive færdig med specialet, end man lige skulle tro.

2. Jeg er 28 år. Ifølge min dåbsattest. Indeni er jeg 12. Og nogle gange 140 (fx når jeg har tredjedagstømmermænd).

3. Jeg hader koriander. Og selleri. Som i hader. De er plantemisforståelser!

4. Jeg er til gengæld hardcore vild med saltlakrids og sushi.

5. Hvis min bror havde haft noget at skulle have sagt i en alder af to, skulle jeg have været døbt Anders. Jeg elsker det faktum, at mine forældre valgte ikke at lytte til ham og i stedet velsignede mig med hele to pigefornavne.

6. Jeg er vist lidt af en gadget-girl. Jeg elsker elektroniske dimser og vil meget gerne have den sidste nye dims. Også selv om jeg mister interessen i det sekund, jeg ser den tommetykke manual. For nylig drømte jeg, at jeg fik tilbudt en ekstra sej gadget til den nette sum af 60.000 kr. Og jeg syntes, at det rent faktisk lød som en god deal?!?

7. Jeg er bange for klovner. Og gøglere. (Same shit, different name). Og jeg er også bange for edderkopper. Fordelen er bare, at man godt må klaske sidstnævnte med en sko eller søndags-Berlingeren.

8. Jeg kan huske mange af mine barndommersvenners forældres fastnettelefonnumre. Men glemmer af og til, hvilket år vi egentlig er i…

Kommentarer

  1. Runemester Yoda
    9. Jul 2007 10:13
    1

    Ad. 3: jeg har også altid hadet koriander og selleri, men nu har jeg faktisk smagt én ret hvor koriander smager godt: Ginger Chicken Udon (på Wagamama). Kan anbefales :-)

    Ad. 6: det må være en iPhone...

    PS: tillykke med at du er færdig med specialet ! Jeg er sgu´tte engang startet endnu; men snart, meget snart :-P

  2. Mariahønen
    9. Jul 2007 14:20
    2

    Hehe det var 8 interessante ting - tak for smilet.

  3. A
    11. Jul 2007 17:18
    3

    @Runemesteren: Faktisk har jeg også smagt Ginger Chicken Udon på Wagamama og glemte fejlagtigt at bede dem om at droppe korianderen. Med det resultat, at jeg fik serveret en hel skov af koriander oveni retten. Smagte høfligt på den forhadte urt, og den smagte sjovt nok lige så dårligt, som den plejer, så jeg blev nødt til at pille det hele ud... :-)

    Hvor underligt det end lyder, så var det ikke en iPhone, men en Blackberry. Hvis jeg kunne lave drømmen om, ville det dog helt sikkert have været en iPhone i stedet.

    Og tak for tillykket med specialet. Forstår stadig ikke helt, at jeg ikke længere er stavnsbundet til computeren hver weekend, men det kommer jo nok.

    @Mariahønen: :-)

  4. Runemester Yoda
    11. Jul 2007 21:11
    4

    Man skal jo ikke spise koriander for sig selv, men i retten :-P Man spiser da heller ikke salt eller peber alene :-P

  5. A
    12. Jul 2007 16:25
    5

    Problemet er bare, at den er så parfumeret, at den får alt i sit nærvær til at smage af sæbe... Så om jeg spiser den alene eller sammen med andet er nærmest ét fedt... :-)

  6. Runemester Yoda
    13. Jul 2007 00:41
    6

    Jeg havde det på samme måde med ingefær. Men i den ret smager ingefær fantastisk og koriander passer godt til (burde måske være i mindre stykker :-)

  7. nike free
    14. Dec 2011 08:14
    7

    Når nogen kommer til skobutik med henblik på at købe nogle behagelige og gode sko det første navn, <a href="http://www.nikefreerun3.net" title="nike free">nike free</a>

  8. north face jakker
    19. Jan 2012 04:17
    8

    north face vinterjakke</a>i forskellige områder af ansigtet.

Tags

Arkiv

Relaterede