Smartlog v3 » A » Aldringsproces igangsat
Opret egen blog | Næste blog »

A

Har man sagt A...

Aldringsproces igangsat

14. Apr 2007 13:40, Snebold

Nå. Jeg er gammel. Easy as that! Jeg burde måske have lugtet lunten, da det søde barn råbte "Hejhej, gamle dame" efter mig i vinter, men jeg rystede hændelsen af mig og tilskrev den små børns uvidenhed. Dén går desværre ikke længere...

Jeg var så til Takeoff i går. I Vega. Nu er jeg jo ret glad for at gå til koncerter - også med bands, jeg ikke kender - så det betød ikke det store for mig, at jeg aldrig (og jeg mener aldrig!) havde hørt om 'The spy in the mes', 'Marvel Hill' og 'Brakes'. 'The Fratellis' kunne jeg svagt erindre at have hørt om, men selv med en kniv for struben ville jeg ikke kunne have nævnt et af deres numre... Heldigvis havde (jævnaldrende) ledsager det på samme måde, og så kunne vi jo stå dér og føle os uvidende sammen.

Vi ankom ved 19.30-tiden, og det var så første fodfejl. Dørene åbnede kl. 19, og havde vi ikke været så gamle-agtige, ville vi have vidst, at det tilsyneladende ikke er særlig smart eller ungt at komme til tiden. Så vi entrerede et rungende tomt Vega og lod os i bedste mormor-/morfarstil synke ned i en af de tomme sofaer og læste Soundvenue og åd Läkeroler, mens vi ventede på musikken og de andre, der måtte formodes at have købt billetter. En enkelt fadøl blev det også til i de gabende tomme gemakker, og af uransagelige årsager undrede det os ikke (på daværende tidspunkt), at bartenderne fyldte godt op i køleskabene af Små Grå, Fisherman's Friend og ingredienserne til Filur...

Årsagen gik dog hurtigt op for os, for da folk efterhånden begyndte at strømme til, kunne vi konstatere, at vi var ca. dobbelt så gamle som flertallet. I et enkelt tilfælde er jeg næsten ude i, at vi var tre gange så gamle. Sjældent har man set så mange småsmå mennesker med røde barnekinder, bobbet hår og underligt tøj samlet på ét sted.

Børnetøjet forlanger næsten en blogpost for sig selv, men lad mig bare nøjes med at sige, at det også var med til at understrege, hvor gammel jeg egentlig er. Shame on me for wanting my clothes to match, siger jeg bare! (Desuden ville jeg næsten synes, det var synd for verden, hvis jeg kun vimsede rundt i et par gamacher og en forvasket t-shirt...)

Men hvorom alting er, så var det en fin oplevelse, det der Takeoff. Nærmest som en indendørs festival. Også selv om jeg har fundet ud af, at 'Brakes' er bindegale (de smed med ananas?!?!) og at drengebørn ('The spy in the mes') kan have helt utroligt store stemmer. 'Marvel Hill' var ok, taget i betragtning, at de ikke er et specielt etableret navn - det kan være, at jeg kan fange dem på SPOT og høre mere.

Kommentarer

1. Rasmus
14. Apr 2007 20:48
1

Det er altså totalt forbudt og ulovligt at bruge ordet gammel om sig selv, når man stadig er i tyverne. Jeg siger det bare...

2. Anetq
15. Apr 2007 20:53
2

Ahahahhaha! Bare vent 7-8 år mere, så har du lært først at komme 20:30 og misse (det meste af) det første band lige som os andre ;)

3. A
17. Apr 2007 13:17
3

@Rasmus: Jeg beklager mange gange, men jeg FØLTE mig virkelig gammel. Det ville jeg i øvrigt også have gjort, hvis jeg havde været 19, tror jeg...

@Anetq: Wise move først at komme 20.30. Det gør jeg næste gang!

4. replica rolex watches
25. Nov 2011 10:28
4

et er altså totalt forbudt og ulovligt at bruge ordet gammel om sig selv, når man stadig er i tyverne. Jeg siger det bare...

5. replica watches
25. Nov 2011 10:28
5

et er altså totalt forbudt og ulovligt at bruge ordet gammel om sig selv, når man stadig er i tyverne. Jeg

6. replica watches
25. Nov 2011 10:28
6

Ahahahhaha! Bare vent 7-8 år mere, så har du lært først at komme 20:30 og misse (det meste af) det første band lige som os andre ;)

7. Disney DVD
16. Dec 2011 03:14
7

Welcome to http://www.disneys-dvds.com/. Our Disney DVD online store is one of the best place to purchase
Disney movies DVD. You will find a lot of
Walt Dinsey DVDs is for sale here. What kind of DVDs do you like? We have Disney Classics DVDs, newest
Disney DVDS Collection, or you can look our Disney Top 10 DVDs for your reference. Order our
Cheap Disney DVDs with high quality and low price, free shipping and fast delivery.

Links til dette indlæg

1. http://www.google.dk/search?hl=da&q=aldringsproces&meta= ( 3. May 2007)
2. http://overskrift.dk/searchresult.php?q=soundvenue&search... ( 3. May 2007)

Tags

Arkiv