Smartlog v3 » A » Ahhhhhh!
Opret egen blog | Næste blog »

A

Har man sagt A...

Ahhhhhh!

7. Aug 2007 21:16, Snebold

Nå. Nu er mit badeværelse så småt blevet lappet sammen igen, bortset fra 25 cm2 beton uden fliser, der står som et monument over dengang for meget kort tid siden, hvor friværdien var i overhængende fare pga. ondond vandskade (forsikringer rawk!!!). Underbos badeværelse har jeg ikke besigtiget for nylig – er lidt bange for, at det stadig ligner Jerusalems ødelæggelse, og ret beset ER det vel min skyld. Men altså; Det bliver lavet, så alt bliver godt igen. Engang.

Efter sådan en forskrækkelse trænger man til at komme lidt væk, så nyt, fantastisk indslag i mit liv og jeg tog hinanden under armen og fortrak til det, man vist bedst kan beskrive som en vaskeægte offlining-ferie. Farvel tv, internet og almindelig civilisation – goddag Småland, myg og vilde blåbær en masse.

Jeg ved ikke, hvad det er ved svenske skove, store vidder og små, røde træhuse, der gør det, men jeg er kommet tilbage til DK som et nyt og bedre (eller i hvert fald mere roligt) menneske. Efter at have været tilbage i storbyens jag i et par dage er min puls så småt ved at bevæge sig over de 40 igen, men næææhhh, hvor har jeg slappet af, altså. Sjældent er der blevet offlinet så meget (men det er jo så moderne, så jo mere, jo bedre, ikke!?). Harry Potter 6 og 7 er blevet slugt sammen med masser af blåbær og godis fra Godis-flyget, og så har der selvfølgelig også været tid til bare at være kærester. Den rene luksus at have så meget tid efter 5 måneder med speciale som den altoverskyggende ting på dagsordenen.

Eneste minus er, at jeg nu ligner en med pest og klør som en lille psykopat (myg er VILDE med mig!). Måske man skulle anskaffe sig en burka til feriebrug?!

Kommentarer

  1. Mariahønen
    9. Aug 2007 13:35
    1

    Åh hvor det bare lyder til at have været en dejlig ferietur. Man bliver jo helt misundelig. Jeg tror ikke det kunne lade sig gøre for mig og Kæresten. Hans mobil er nærmest groet fast på ham og han prøver hver gang vi skal afsted at finde en grund til at laptoppen også skal med... måske lidt overdrevet, men ikke meget.
    Heldigvis er det også ham som er mygmagneten i det her forhold, så jeg slipper enormt billigt HVER gang :)

  2. A
    9. Aug 2007 21:27
    2

    Det er så SNYD, at der er nogen, som myggene tilsyneladende ikke bryder sig om. Hvorfor er de så vilde med mig, så!? Jeg vil have en ny blodtype! Skal vi bytte?! :-)

    Vi havde en laptop med som backup, hvis nu vi kom til at kede os alt for meget, men det blev slet ikke aktuelt. Heller ikke mobiltelefonerne blev brugt, bortset fra enkelte sms'er, men der var så heller ikke det mest stabile signal dernede mellem træerne. Bøger og spil viste sig heldigvis at være rigeligt til at holde os beskæftigede. Så næste gang, du og kæresten skal på ferie, kan du prøve at smugle laptoppen op af tasken og erstatte den med backgammon, yatzy o.lign... ;-)

  3. Mariahønen
    10. Aug 2007 08:19
    3

    Det vil jeg klart forsøge - men da han oftest tager sig af den sidste pakning af kuffert .... men jeg skal ihvertfald nok prøve :)

  4. Alice
    15. Aug 2007 13:37
    4

    Tag-fat.... Du er den (igen) ;o)

Tags

Arkiv

Relaterede