Smartlog v3 » A » A læser: Light as a feather
Opret egen blog | Næste blog »

A

Har man sagt A...

A læser: Light as a feather

1. Apr 2007 09:57, Snebold

Grrr

Så er der dømt chick-lit! Af absolut værste skuffe! Litteraturens svar på 'fat camp'-realityprogrammer, hvor tilhørerne skiftevis græmmes og væmmes, men desværre alt for sjældent underholdes. Var man i sit grove hjørne, kunne man næsten foranlediges til at sige, at man spildte sin tid...
 
Helen Dunnes 'Light as a feather' er en meget let (høhø) sag, både sideantalsmæssigt og indholdsmæssigt. Men en så tynd historie kan også uMUligt trække mere end de 264 sider, som den strækker sig over. Der må være en grænse for, hvor meget man kan berette om en overvægtig pige, der starter et chat-room for andre overvægtige piger/damer, mens hun går så grueligt meget ondt igennem.
 
Vi har her at gøre med chick-lit, der har iklædt sig nøjagtig samme kappe som dens klassekammerater, men som uheldigvis ikke formår at fremstå som andet end en wannabe. 'Mutton dressed as lamb', om man vil. Indholdet består af ét stk. sympatisk hovedperson med arbejde i PR-/mediebranchen, et par ekstra kilo at kæmpe med og en temmelig sløj selvtillid. Heldigvis er hun udstyret med et par alvorligt gode venner og et familiebagland, der trods deres 'totalt for langt ude zkør- og zkævheder' er lavet af guld og honning og kun vil hende det bedste i hele hele verden. Så langt, så godt.
 
I denne bog kan man dog desværre også finde en absolut falden-på-halen over det fantastiske fænomen internettet (bogen er fra 2002, så det er ikke fordi internettet lige netop havde set dagens lys, da den blev skrevet) og usigelig, himmelråbende dumhed fra 'de onde' i historien. Dumhed overdrevet i en grad, der tangerer pinlighed - sjovt nok hverken for hovedpersonen eller dennes rivaler, men for hhv. forfatter og læser. De replikker, der fra forfatterens side uden tvivl er tænkt som en 'nu skal jeg vise jer, hvor jeg kan, med mine ætsende spydige bemærkninger'-kækhed falder til jorden med et brag, og man må som læser flere gange gå korporligt til værks for at rette sine krummede tæer ud igen.
 
I øvrigt er bogens sprog (heller) ikke noget at råbe hurra for. Sædvanligvis læser jeg engelsk litteratur på engelsk (så vidt muligt), og det samme gjorde jeg med 'Light as a feather', men i dette tilfælde kunne det faktisk være, at det ville have hjulpet, hvis der havde været en oversætter inde over for at eliminere nogle af de allerværste banaliteter.
 
Nogle vil måske undre sig over, hvorfor jeg læste denne bog til ende. Og det er jer velforundt. Undr away! Det gør jeg i hvert fald selv...

Kommentarer

  1. Lucy
    2. Apr 2007 21:08
    1

    Nåh ja, med de oversættere der findes i Danmark, så er der i hvert fald ofte mulighed for at godt grin ... Mine to yndlings er:

    "Han fik lyst til sur fløde, løg og chips"

    "Bilen punkterede, da den kørte over nogle negle på vejen"

    Dét er sgu da god underholdning ;-D

Tags

Arkiv