Smartlog v3 » A » A læser: A Spot of Bother
Opret egen blog | Næste blog »

A

Har man sagt A...

A læser: A Spot of Bother

16. May 2007 11:40, Snebold

Det her bliver en underlig boganmeldelse. Både fordi Mark Haddons A Spot of Bother er temmelig underlig, og fordi det er omkring 4 måneder siden, jeg har læst den (hvilket ikke gør den mindre underlig i min erindring, skulle jeg hilse og sige). Grunden til, at jeg har læst den og ikke skrevet en anmeldelse er, at det er en b(l)ogklub-bog, og tanken var i sin tid, at jeg først ville anmelde den, når vi havde afholdt b(l)ogklub i januar. Men af flere forskellige årsager blev datoen for læse-/sprut-hygge udsat, og nu - 4 måneder senere - har vi så endelig fået nedsat en dato. Og jeg er blevet nødt til at melde afbud. Øv!
 
Der er vist noget med, at man helst ikke må stemple en bog 'god' eller 'dårlig' (eller 'underlig' for den sags skyld), men det er vist mest, når man diskuterer bogen i en gruppe, at det kan være et problem, så jeg vælger at overhøre retningslinjerne og give den alle de prædikater, jeg vil... :-) 
 
Det var min idé, at b(l)ogklubben skulle læse A Spot of Bother, og derfor anser jeg det da til dels også for min skyld, at b(l)ogklubben har været på opløsningens rand. Men synkroniserede kalendre og tæppebombninger med mails gjorde noget ved dén sag, så nu har jeg ikke så dårlig samvittighed længere (altså lige bortset fra, at jeg så alLIGEvel er blevet nødt til at aflyse).
 
Men altså. Bogen. A Spot of Bother. Enhver, der har læst The Curious Incident of the Dog in the Nighttime kan sige sig selv, at efterfølgeren umuligt kan være skåret over andre kamme end den let besynderlige. Men dermed ikke være sagt, at bogen er dårlig. Den er bare... anderledes. Og så fik jeg en ganske bestemt fornemmelse, som er ret svær at beskrive, hver gang jeg greb bogen for at læse i den. Irritation blandet med nysgerrighed, tror jeg. Og en lille smule fryd. Det burde måske bekymre mig, at jeg tilsyneladende ikke har samme humor som boganmeldere, men heller ikke mht. A Spot of Bother er jeg enig i, at den er lårklaskende morsom. Den er finurlig, forunderlig og forvirrende, men ikke sjov!
 
Pensionist George Hall vågner en morgen med eksem på sin ene hofte og formår at overbevise sig selv om, at han er uhelbredeligt syg af kræft. Dog deler han ikke omfanget af sine bekymringer med nogen, netop måske hvorfor han formår at spinde sig længere og længere ind i alvorligt destruktive tanker. Hans kone Jean er mildest talt uopmærksom, eftersom al hendes opmærksomhed er kanaliseret over på og i Georges tidligere kollega, David, som hun har en affære med. Børnene Katie og Jamie forsøger at holde sig uden for det, de betragter som en midtvejskrise, men Jamie bliver ufrivilligt trukket ind i faderens bekymringer, da denne føler en usigelig trang til at betro sig til ham på selvsamme dag, som Katie skal giftes - med Ray, som ingen i familien kan lide.
 
Historier og skæbner, der skiftevis minder om Bridget Jones & venner og familien Lambert fra The Corrections væver sig ind i hinanden og giver unægteligt anledning til nogle pudsige (for ikke at sige bizarre) episoder. Og man kan ikke lade være med at holde af George Hall, selv om man af og til at lyst til at give ham et wake up call, der kan høres helt ovre i Nordjylland. Mark Haddon er dygtig, det kan der ikke herske nogen tvivl om. Han har en sjælden evne til at skildre personer hudløst ærligt - med alle facetter; både de positive og de negative og de helt og aldeles irriterende og frastødende, som alle er indehavere af, og som kun de færreste vil vedkende sig.
 
Så alt i alt vil jeg anbefale bogen. Forvent dog ikke at kunne skøjte hen over siderne uden at dykke dybere ned i lagene, som det var muligt med The Curious Incident..., omend den også vinder ved nærlæsing og tolkning. Der er ikke meget letbenethed over A Spot of Bother, nemlig...

Kommentarer

  1. Mariahønen
    23. May 2007 13:13
    1

    Jeg har naturligvis også læst bogen og var til b(l)ogklub møde og alt det der. Men jeg er bare ikke helt enig i at bogen er anbefalelsesværdig. Jeg kan godt følge dig i at personerne som sådan er interessant beskrevet og at man kommer til at føle noget for George, men historien virker bare lidt for brugt, eller fortænkt, eller ... jeg blev træt og irriteret under læsningen og kunne næsten ikke gøre den færdig. Den kunne klart have været skrevet på den halve plads.
    Det var ikke spild af tid at læse den, som sådan - men jeg ville have svært ved med god samvittighed at bede mine venner læse den.

  2. A
    25. May 2007 11:56
    2

    Jeg ville også kun anbefale mine venner at læse bogen med et par medfølgende 'men du skal bare lige være opmærksom på'er... Jeg ved ikke, om jeg synes, historien er fortænkt, men jeg er enig med dig i, at bogen er for lang. Håber, I havde en god b(l)ogaften...

Tags

Arkiv